Vejledning i opsætning af Outlook Express

Jeg bruger ikke selv Outlook, men som en service er her en mini-vejledning til hvordan du kan sætte Outlook op til at bruge Inder.Nets mailservere.

  1. Vælg "Tools -> Account -> Add -> Mail..."

    Udfyld de følgende vinduer, som vist her (jeg har sprunget enkelte selvindlysende vinduer over):

    Servertype og servernavne
    Brugernavn og adgangskode

    At vælge "Save password", er ikke nogen god idé, hvis du deler din computer med andre. Du skal ikke afkrydse SPA feltet (så virker dit login nemlig ikke).

  2. Vælg "Tools -> Account", klik på din Inder.Net mail konto, og vælg "Properties".

  3. Klik derefter på "Servers" fanebladet.

    Server kræver autentifikation.

    Sæt kryds i "My server requires authentication" feltet.

  4. Klik derefter på "Advanced" fanebladet.

    Kræver SSL

    Sæt kryds i begge "requires a secure connection" felter, og tryk OK

    Hvis du bruger Outlook XP, så vil du måske opleve at SSL ikke virker på port 25. Hvis det er tilfældet, så brug port 465 i stedet.

  5. Når du herefter benytter mailserverne vil du se et vindue som dette, der kommer frem, fordi Windows ikke kender det certifikat som vi bruger.

    Root cert advarsel
  6. Dette vindue kan du slippe af med, ved at installere certifikatet. Tryk her, for at hente certifikatet, og starte installationen.

    Open or save

    Her skal du vælge "Open".

    Når dette vindue kommer frem, så skal du trykke på "Install Certificate...", og klikke dig gennem den Wizard der kommer frem.

    Installer certifikat

Herefter skulle du kunne bruge Inder.Nets mailservere uden problemer.


Valid XHTML! Valid CSS! No Software Patents
Senest opdateret: tirsdag 08-09-2009 af Mads Peter Bach